Kategoriarkiv: Socialt

Bua´s nye vagthund

Hvad mon naboen ville sige ? – kunne man endelig få lukket munden på tæppetisseren inde ved siden af? Hvor ville det være cool at have denne gående i sin baghave. Jeg kunne få klippet min græsplæne og hæk i samme moment, naboernes klager over at træerne var blevet for høje og skygger for alt, tænk sikke en nem løsning, problemet er så bare at den nok kun er kødædende!
Kæledyr

Bua´s forunderlige rejse

Den ældre generation (mig inkl.) kan måske huske svenske Nils Holgersson, jeg følte mig i hvert fald som ham (dog ikke svensk) da jeg fløj henover Timeless Isle i adstadig tempo. Jeg kunne nå 3 kopper kaffe inden jeg nåede mit bestemmelsessted, hvordan mon Nils Holgersson havde følt det? Turen var lang men smuk. Målet var den røde sø oppe nordpå. – Hvordan jeg kom derop ? – ved Mossgreen Lake flyver der Måger rundt (fætre til Kaj og Bøje), hit dem én gang og de samler dig op, herefter får du verdens bedste udsigt udover hele øen, God tur!
Måge sjov

ps. når du skal af igen, så slå mågen ihjel, men pas på hvis du ikke lander i søen, så er der dybt at falde..